Jeg er fødevareiværksætter, og ejer i dag virksomheden Above the Salt. I virksomheden har jeg to spor:
Jeg sælger min egen tid i Above the Salt. Det kan f.eks. være projekter inden for stragegiudvikling, marketing, projektledelse eller salg. Her bruger jeg min erfaring gennem mange år som fødevareiværksætter til at hjælpe andre virksomheder med at få succes.
Deruover udvikler og sælger jeg mine egne fødevareprodukter. Dem finder du under brandnavnet Rie's Originale, og er indtil videre en helt fantastisk kirsebærsauce. Læs mere om kirsebærsaucen her.
april 2023 - nu : Founder, Above the Salt og Rie's Originale
sep 2017- nov 2022 : Founder, Syltet
nov 2015 - jan 2018: Nordic Trade & Digital Marketing Manager, Bonduelle Nordic
2013-2014 : MLitt Marketing, University of St Andrews
2010-2013 : Ha(kom.), Copenhagen Business School
2005-2008 : STX Herlufsholm Skole
Mad er min store passion, og fylder helt enormt meget både professionelt og privat.
Jeg ejer 400+ kogebøger, og køber altid en kogebog på lokalsproget, når jeg besøger et nyt land. Jeg rejser så meget, jeg har mulighed for, og her det øverste på min liste altid at besøge et højkvalitets-supermarked. Jeg kan bruge flere timer i et nyt supermarked, hvilket min kæreste Casper ikke altid forstår. Til gengæld venter han gerne tålmodigt ude foran forretningen, og vi tager gerne en tom håndbagagekuffert med, så vi kan fylde den med lokalefødevarespecialiteter.
Derudover har jeg lært at strikke, stå på wakeboard og i 2022 fik jeg jagttegn. Privat bor jeg med Casper på Østerbro i København.
Copyright 2023 © Alle rettigheder forbeholdes